• Fragtfri grænser fra 599,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • Kundeservice 60915833
  • Din hest - vores passion!

Dækkener

Preloader spinner

Hestedækkener

Din hest kan ofte have god nytte af et dækken. Derfor finder du på denne side et stort udvalg af dækkener til din hest. Det store udvalg sikrer, at du altid kan finde det rette dækken til din hest, uanset hvilken situation hesten skal bruge dækkenet i, og hvordan vejret er. Der er mange forskellige grunde til, at man bør give sin hest dækken på. Man skal dog også huske, at det ikke er godt at bruge det samme dækken året rundt. Dækkenet skal udskiftes alt efter årstid, og alt efter hvad hesten går og laver.

Hvorfor bruge dækken?

Et dækken kan have rigtig mange fordele. Lige så mange fordele et dækken har, næsten lige så mange forskellige dækkener bør man have til sin hest. Når man har brug for flere forskellige dækkener til sin hest, kan det give god mening at gå efter billige dækkener. Men når det kommer til dækkener og deres effekt, så skal man først og fremmest tænke på årstiden. Om vinteren har din hest nemlig brug for et dækken, der holder på varmen. Dækkenet skal beskytte hesten mod kulde og give komfort. Giver du din hest dækken på om vinteren, sørger det også for, at din hest ikke begynder at sætte en kraftig vinterpels.

Om sommeren kan din hest ligeledes have brug for beskyttelse mod vejret. Sommervejret i Danmark kan nemlig byde på både regn, sol og masser af insekter. Om sommeren kan det derfor også være nødvendigt at skifte dækkenet lidt oftere, end det er om vinteren. Du kan også få eksemdækkener, hvilke er bedst at bruge, når din hest har hudproblemer. Udvalget er stort, og kun din hest og dens omstændigheder kan afgøre, hvad der er behov for.

Hvilket dækken skal du vælge?

Når du skal vælge, hvilket dækken din hest skal have, er der mange forskellige parametre at tage højde for. Din hests helbred og alder er værd at tage højde for, men du skal også tænke på, hvor tyk hestens pels er, og hvilket vejr hesten skal opholde sig i. Et vinterdækken er tykkere og generelt større end et sommerdækken. Vinterdækkenet har til formål at beskytte hesten mod det kolde og hårde vejr, hvorfor du naturligvis ikke kan bruge vinterdækkenet om sommeren.

Når vintervejret begynder at forsvinde, og solen titter frem, kan du begynde at finde et overgangsdækken frem. Overgangsperioder kan være de sværeste, da man bliver nødt til at tage stilling til dækkenet lidt oftere. Et vinterdækken vil ofte være for varmt, mens et sommerdækken ikke giver meget isolering. Derfor skal du have fat i et overgangsdækken, som kun lige giver hesten den isolering, den har brug for. Sommerdækkenet kan du give hesten på, når det kolde vejr er helt væk. Flue- og sommerdækken er fortrinlige om sommeren. De sørger for at holde skidt og møg væk fra pelsen og sikrer, at hesten ikke bliver plaget af insekter. Der er mange flere valgmuligheder, så du har mulighed for at få et dækken, der er perfekt til alle situationer. Kig vores store udvalg af hestedækkener igennem. Vi sender allerede inden for 1-2 hverdage.